Kort om psykiske sygdomme

I det følgende finder du korte beskrivelser af udvalgte psykiske sygdomme (sindslidelser).

Formålet er, at det skal være nemt både for sindslidende og pårørende –

at orientere sig om de vigtigste sygdomstyper.

Vi har derfor prøvet at skrive teksterne på forståeligt dansk og oversætte mest muligt af lægesproget til almindelige ord.

 Teksterne indeholder ikke omtale af behandlingsmuligheder.

De fleste af sygdomsnavnene kender du utvivlsomt. Andre er måske nye for dig. Både de fleste gammelkendte navne

og de nye hører hjemme i WHO´s internationale diagnosesystem ICD-10,

Men her på siderne nævner vi både gammelkendte og nye sygdomsnavne i alfabetisk rækkefølge.

Selve beskrivelserne er samlet i nedenstående 10 hovedgrupper:

• Angst og fobier
• Demens
• Depression
• Mental retardering
• Misbrugslidelser
• Personlighedsforstyrrelser
• Skizofreni
• Spiseforstyrrelser
• Stress
• Udviklingsforstyrrelser

Bemærk! Da der er ca. 450 psykiatriske diagnoser, har vi valgt kun at omtale de mere almindelige sindslidelser.


Alzheimers sygdom: Se Demens

Anoreks: Se Spiseforstyrrelser


Angst og fobier
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F40-49:

Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer.

Det er naturligt, at vi reagerer med angst, når vi udsættes for en uventet fare.

Angsten forsvinder normalt igen, når faren er overstået.

Den sygelige angst optræder, når den uden reel årsag behersker vort liv og ødelægger livskvaliteten.

De legemlige symptomer på angst kan være fx hjertebanken, ondt i maven,

svimmelhed, synkebesvær, hedeture og kuldegysninger.

Man skelner mellem forskellige angstformer. Ordet fobi stammer fra græsk og betyder flugt eller frygt.

Agorafobi. Også kendt som pladsangst. Her kan angsten vise sig, hvis man er bange for store menneskemængder,

for at færdes på offentlige steder eller alene uden for hjemmet.

Socialfobi. Man er især sygelig angst for at blive kritisk betragtet af andre mennesker, altså i sociale sammenhænge.

Årsagen kan ofte være lav selvværdsfølelse.

Enkelfobi. Angsten udløses af specielle forhold. Det kan fx være højdeskræk, flyskræk, vandskræk,

tandlægeskræk osv. Men det kan også være mødet med forskellige dyr, fx hunde, edderkopper osv.

Panikangst. Som navnet siger, gribes man af pludselig angst, der ikke umiddelbart er forklarlig.

I en hel del tilfælde kan angsten hænge sammen med en depression, som måske ikke er erkendt.

Generaliseret angst. Her er tale om en form for mere vedvarende angst, som ikke har med bestemte situationer at gøre. Angsten kan for eksempel manifestere sig i overdrevne bekymringer for, at sygdom, død eller ulykker skal ramme en selv eller nærtstående personer.

Der findes adskillige andre udviklingsforstyrrelser. En af dem er OCD,

som i lægesproget betyder obsessiv-kompulsiv tilstand.

På dansk skal det forstås som tvangstanker og tvangshandlinger, der i mange tilfælde er forbundet med angst.

Eksempelvis kan den syge have behov for ustandselig at vaske hænder, kontrollere dørlåse osv. langt ud over det normale.

Sygdommen kommer først og fremmest til udbrud i voksenalderen,

og mange kan styre tvangssymptomerne både på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge,

selv om livskvaliteten påvirkes negativt.

Aspergers syndrom: Se Udviklingsforstyrrelser

Autisme: Se Udviklingsforstyrrelser

Bipolar affektiv sindslidelse: Se Depression

Borderline: Se Personlighedsforstyrrelser

Bulimi: Se Spiseforstyrrelser

DAMP: Se Udviklingsforstyrrelser

Demens
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F00-09 Organiske psykiske lidelser.

Hermed menes, at den psykiske lidelse skyldes en organisk, dvs. legemlig defekt.

Det vil i dette tilfælde være en skade eller sygdom i hjernen.

Demens viser sig typisk hos ældre og gamle mennesker i form af svækkede hjernefunktioner.

Hukommelsen bliver dårligere og dårligere, og der kan være stigende besvær med at opfatte omverdenen

og andre mennesker som før sygdommen. Patienten kan blive konfus, altså forvirret,

og kan ændre opførsel i forhold til tidligere. Der kan komme talebesvær og andre symptomer på,

at den syges hjernefunktioner har ændret sig.

Endvidere kan demens være ledsaget af depression eller paranoia (forfølgelsesvanvid).

To typer demens er særligt udbredt:

Alzheimers sygdom. Hjernecellerne bliver svækket og kan ikke genskabes.

Sygdommen kommer snigende og forværres mere og mere. I nogle tilfælde begynder sygdommen relativt tidligt,

dvs. før 65-års alderen, men i de fleste tilfælde starter processen senere.

Vaskulær demens. Forsyningen af blod til blodkarrene i hjernen svigter,

og det ødelægger hjernevævet i mindre eller større grad. I nogle tilfælde bliver resultatet periodiske lammelser

og/eller talebesvær. Efterhånden udvikler sygdommen sig til demens.

Men der er flere andre legemlige sygdomme, som kan påvirke hjernen i skadelig retning og føre til demens.

Nævnes kan blandt andre Creutzfeldt-Jakobs sygdom, der kan skyldes smitte med kogalskab.

Parkinsons sygdom har som ydre kendetegn rystelammelser, som efterhånden ledsages af demens.

Endvidere kan demens optræde som følgevirkning af AIDS, epilepsi og alkoholmisbrug, for at nævne nogle eksempler.

Depression
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F30-39 Affektive sindslidelser.
Man skelner mellem forskellige typer af disse lidelser og tilstande. Her er nogle typiske:

Mani. Hedder nu i ICD-10 systemet F30 manisk enkeltepisode.

Sygdommen kan blandt andet vise sig ved en overdreven opstemthed, eksalteret optræden,

usædvanlig højt aktivitetsniveau, rastløs uro og aktivitet, nedsat søvnbehov og en meget høj –

ofte vildt overdreven - grad af selvfølelse ("storhedsvanvid").

Depression. Betegnes nu som F32 Depressiv enkeltepisode. Alle kan komme ud for begivenheder,

som gør os kede af det. Sygdom, dødsfald, skilsmisse, afskedigelse osv. er eksempler på,

hvad der helt naturligt kan påvirke psyken. Men hvor de fleste kommer videre i livet, er der andre,

som falder i et psykisk hul og angribes af en sygdomspræget depression.

Der er flere grader af depression, lige fra en følelse af tristhed og nedsat livsglæde til sort nedtrykthed og dyb fortvivlelse.

Ofte følger der symptomer med som for eksempel nedsat selvtillid, skyldfølelse, koncentrations-

og søvnbesvær og i de svære tilfælde selvmordstanker.

Depression kan opstå uden påviselig ydre årsag. Det kaldte man tidligere endogen depression,

dvs. en indefra kommende depression.

Den hører nu hjemme i ICD-10 systemet under F33 Tilbage-vendende og/eller periodiske depressioner.

Denne kategori omfatter også fødselsdepressioner. Sygdommen kan i nogle tilfælde udvikle sig til en livstruende psykotisk tilstand.

Manio-depressive sygdomme hedder nu F31 Bipolar affektiv sindslidelse. Den syge lider af både mani og depression,

og sygdomstilstanden svinger fra det ene til det andet. Også her findes forskellige sværhedsgrader,

ligesom det er forskelligt, hvornår og hvordan sygdommen ytrer sig.


Ekshibitionisme: Se Personlighedsforstyrrelser

Fobi: Se Angst og fobier

Fødselsdepression: Se Depression

Førsterangssymptomer (FRS): Se Skizofreni

Hyperaktivitet: Se Udviklingsforstyrrelser

Jakob-Creutzfeldts sygdom: Se Demens

Kleptomani: Se Personlighedsforstyrrelse

Ludomani: Se Personlighedsforstyrrelser

Mani: Se Depression og Udviklingsforstyrrelser


Mental retardering
Tidligere betegnet som åndssvaghed. I vore dage er betegnelsen ifølge ICD-10 systemet F70-79 Mental Retardering

og omfatter forskellige grader af forsinket eller mangelfuld intellektuel udvikling.


Fælles for denne hovedgruppe er, at lidelserne er medfødte og kan konstateres i barndommen eller den tidlige ungdom.

Symptomerne viser sig tydeligt ved tilbageståenhed i evner og færdigheder, set i forhold til jævnaldrende, der ikke er retarderede.

Ud fra intelligensprøver og evnen til at indgå i sociale sammenhænge fastsættes intelligens-kvotienter (IQ),

hvorefter der kan skelnes mellem 4 grader af mental retardering:

· IQ 50-69: Lettere grad. Det vil sige lettere evnesvag (debil)
· IQ 35-49: Middel grad. Er moderat evnesvag (imbecil)
· IQ 20-34: Sværere grad. Svært evnesvag (imbecil)
· IQ under 20 Sværeste grad. Dyb åndssvaghed (idioti)

Mentalt retarderede i lettere grad kan som regel trænes til, at de som voksne kan fungere arbejdsmæssigt

og socialt på et tilfredsstillende niveau.

Til gruppen hører sygdommen Downs syndrom, som tidligere kaldtes mongolisme.


Misbrugslidelser
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F10-19 Psykiske lidelser

og adfærdsmæssige forstyrrelser, forårsaget af psykoaktive stoffer.

Psykoaktive stoffer er stimulerende, euforiserende og beroligende stoffer af forskellig art.

Fælles for dem er, at de ved overdrevent brug - misbrug - kan give alvorlige skader på både psyke og legeme.

Et andet fælles træk er, at de i vid udstrækning kan være vanedannende og afhængighedsskabende.

Misbrugslidelserne kan opdeles efter de forskellige psykoaktive stoffer, som er årsag til misbruget. Nogle eksempler:

Alkohol. Ved overdreven indtagelse opnås en beruselsestilstand, som giver en opløftet stemning,

men også forårsager svigtende dømmekraft. Ved fortsat overdreven indtagelse sker der skader på både hjernekapacitet, lever m.m.

Amfetamin. Tidligere kendt som ferietabletter. Den stimulerende virkning gør stoffet til et meget udbredt misbrugsmiddel,

især hos mennesker med krævende arbejdsopgaver eller inden for sports-verdenen, hvor begrebet doping er blevet et stigende problem.

Benzodiapeziner. Er stoffer, der bruges til smertestillende og beroligende lægemidler.

Ved overdreven brug skabes vanedannende afhængighed, og patienten kommer ind i en ond cirkel,

så det bliver nødvendigt at indtage stadigt større doser for at opnå den ønskede virkning.

Hash. Giver ligesom alkohol en rusvirkning, som umiddelbart kan føles behagelig, men på længere sigt kan

give bivirkninger i form af psykiske lidelser. Disse kan typisk være en følelse af uvirkelighed og manglende kontrol over sanserne.

Andre psykoaktive stoffer. Der er mange at vælge imellem. Blandt de stærkere virkende stoffer

er narkotika som ecstasy, heroin, kokain, LSD og morfin. I den mildere ende af skalaen finder vi stimulanser som koffein og tobak.


OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand): Se Angst og fobier

Paranoia: Se Personlighedsforstyrrelser og Skizofreni

Parkinsons sygdom: Se Demens


Personlighedsforstyrrelser
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme under gruppen 60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd.

De nye og mere nuancerede diagnoser har afløst det gamle "samlebegreb" psykopati, som dermed er forsvundet i psykiatriske sprogbrug.

Der eksisterer mange forskellige personlighedsforstyrrelser. Fælles for dem er, at de som regel viser sig allerede i barndommen

og den tidlige ungdom. Nogle af forstyrrelserne kommer til udtryk i en adfærd, der kan forveksles med symptomer

på andre psykiske sygdomme.

Det gælder for eksempel, når der tales om paranoide, skizoide og tvangsprægede personlighedsstrukturer.

Af andre personlighedsstrukturer (typer) kan nævnes:

Borderline. Kan skifte fra impulsiv adfærd til selvdestruktiv usikkerhed.

Dependent. Uselvstændig og hjælpeløs.

Dyssocial. Uansvarlig og hensynsløs (asocial).

Emotionelt ustabil. Følelsesmæssigt impulsiv og svingende.

Evasiv. Ængstelig med lavt selvværd.

Histrionisk. Stærkt opmærksomhedssøgende og dramatiserende.

Endvidere skal nævnes nogle klassiske forstyrrelser, hvor patienterne ikke kan beherske en manisk trang til spændingsfyldt adfærd, selv om den kan være både destruktiv og kriminel:

Kleptomani. Trang til at stjæle og skjule genstande uden ønske om personlig vinding.

Ludomani, også kaldet Patologisk spillelidenskab. Trang til at satse store beløb på spil trods risikoen for at miste alt.

Pyromani. Trang til at se ild gennem ildspåsættelse.

Skizofreni
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse,

paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser.

Af disse varianter er skizofreni den mest betydningsfulde, mens de andre kan betegnes som beslægtede psykotiske lidelser.

Symptomerne på skizofreni og de beslægtede lidelser er mange. Nogle af symptomerne er så åbenlyse,

at de betegnes som skizofrene førsterangssymptomer (FRS). Disse kan være:

· Påføring eller "tyveri" af tanker.
· Hørehallucinationer i form af stemmer "udefra".
· Tvangspræget og usædvanlig adfærd, dikteret "udefra".
· Sanseoplevelser som for eksempel indtrængen af elektrisk strøm.
· Åbenbaringer om fx at være udvalgt til at være Verdens nye frelser.

Blot ét af disse symptomer er nok til, at der er tale om skizofreni. Det samme gælder, når symptomet er bizarre vrangforestillinger.

Sådanne kan for eksempel være, at patienten oplever at blive styret af rumvæsener, som ingen andre har bemærket.

Inden for selve diagnosen F20 Skizofreni eksisterer en række specialiserede diagnoser:

· Hebefren skizofreni. Viser sig typisk ved forvirret tale og adfærd.

· Kataton skizofreni. Den syge bevæger sig mærkværdigt og udfører egne tvangsprægede ritualer.

· Paranoid skizofreni. Den syge føler sig forfulgt uden grund.

· Post-skizofren depression. En alvorlig depression, som kan følge efter selve skizofreniens ophør.

· Skizofren residual-tilstand. Skizofrenien har ændret sig til kronisk lidelse, der kendetegnes af sløvhed og initiativløshed.

Går vi videre til, hvad der kan kaldes beslægtede psykotiske lidelser, finder vi følgende:

· Akutte og forbigående psykotiske tilstande. Sygdomsudbruddene opstår tilsyneladende pludseligt og kan forsvinde lige så pludseligt.

· Skizo-affektive psykoser. Skizofrenien ledsages af ofte alvorlige depressioner.

· Skizotypiske sindslidelser. Symptomerne på skizofreni ledsages af andre sygelige tilstande,

som for eksempel kan manglende lystfølelse og tvangsprægede spekulationer.

· Vedvarende paranoide psykoser. Her er tale om langvarige, muligvis livsvarige tilstande, hvor den syge typisk føler sig forfulgt.


Spiseforstyrrelser
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F50-59 Adfærdsændringer, forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer.

Spiseforstyrrelser opdeles i tre typer: anoreksi, bulimi og tvangsspisning.

Risikoadfærd: ca. 27% af unge danske, 14-21 år, har en adfærd med 5,6 gange større risiko for senere at udvikle spiseforstyrrelser

(40-68.000 piger/kvinder mellem 14-21 år)

Anoreksi. Også kendt som nervøs spisevægring og den mest udbredte spiseforstyrrelse.

 Lidelsen optræder mest hos unge og yngre kvinder, som ønsker at opnå ofte drastiske vægttab, selv om vægten er normal.
Årsagen er en fornuftsstridig opfattelse af at være for tyk. Ved at spise unormalt lidt, kombineret med overdreven motion,

opnås drastiske vægttab, der kan være direkte livstruende.

Nogle symptomer og følgevirkninger på det legemlige plan:

· Stærk undervægt.
· Fysisk afkræftelse.
· Knogleskørhed..
· Nedsat blodsukkerregulering.
· Forstyrrelse i hormonbalancen.
· Udeblivelse af menstruation.
· Problemer ved graviditet.
· Risiko for større spædbarnsdødelighed.

På det psykiske plan:

· Svigtende koncentrationsevne.
· Psykisk ustabilitet.


Bulimi. Er blevet kaldt anoreksiens tvilling, fordi formålet er det samme: at opnå voldsomme vægttab.

Men i modsætning til anoreksien, hvor den syge sulter sig hele tiden, er forløbet ved bulimi anderledes.

Her sker der typisk det, at den syge først spiser store mængder mad, som derefter bliver kastet op igen.

Også afførings- og slankemidler bruges for at opnå vægttab.

Følgevirkninger:

· De samme som ved anoreksi - plus:
· Ødelæggelse af tandemaljen.
· Skader på spiserør.
· Skader i mave- og tarmsystemet

Men værst er risikoen for, at den sygelige undervægt - ligesom ved anoreksi –

kan føre til alvorlig svækkelse af kroppens funktioner, hvilket i sidste ende kan resultere i patientens død.

Tvangsspisning. Denne spiseforstyrrelse handler om at spise alt for meget.

Den syge kan ikke styre sin trang til at indtage store mængder føde, selv om det giver uhensigtsmæssige følgevirkninger:

· Kraftig overvægt.
· Lavt selvværd.
· Hjerte-, kar- og kredsløbssygdomme.



Stress
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande

med psykisk betingede legemlige symptomer (samme gruppe som angst og fobier).
Men stress har endnu ikke sit eget selvstændige diagnosenummer i ICD-10 systemet.

Det bliver der formentlig ændret på i næste udgave, for i de senere år er man blevet mere og mere opmærksom

på stress som en udbredt og sundhedstruende sygdom, der er i stigning.

Herhjemme er stress udnævnt til at være en ny, stor folkesygdom - på linje med depression.

Der er læger, som har specialiseret sig i stressforskning og stressbehandling,

og der er oprettet særlige stresscentre på psykiatriske sygehusafdelinger. Endvidere er der udkommet flere bøger om stress,

ligesom medierne i de senere år ofte har taget emnet op.

Stress hører til de psykosomatiske sygdomme. Det vil sige, at symptomerne viser sig både psykisk og legemligt.

På det legemlige plan sker der en forhøjelse af hormonet kortisol i blodet. Men her skal man skelne mellem,

hvad der kan betegnes som positiv stress og negativ stress.

Positiv stress er en kortvarig tilstand, hvor man - typisk på grund af en opmærksomhedskrævende situation - producerer mere kortisol.

Det sætter én i stand til at tackle situationen og være "på dupperne",

hvilket kan være særdeles praktisk i forbindelse med en vigtig opgave eller i en social situation –

og livsnødvendigt i en faresituation.

Negativ stress er en langvarig tilstand, som skyldes længere tids psykisk belastning.

Dette giver efterhånden en række symptomer, som man i begyndelsen er tilbøjelig til at skyde fra sig:

· Uregelmæssig søvn.
· Koncentrationsbesvær.
· Træthed.
· Irritabilitet.
· Dårligt humør.

Efterhånden kan den psykiske tilstand udvikle sig til angst og depression, hvis ikke man får styr på stresstilstanden.

På det legemlige plan kan der komme følgevirkninger i form af hjerteproblemer, hovedpine og ondt i maven. Det er derfor vigtigt,

at man ikke forveksler stress med naturlig travlhed, og at man gennem større sygdomserkendelse får iværksat

en ændret livsførelse og eventuelt en terapeutisk behandling.

Den negative stress opleves i stigende grad over alt i samfundet. I hjemmet. På arbejdspladsen. I trafikken. I institutioner for børn og unge.

På uddannelsessteder. Eksperterne er enige om, at de stadigt højere krav om tempo og effektivitet er en væsentlig årsag til stressproblemerne.

Det er derfor vigtigt, at også den enkelte overvejer, hvilke muligheder man har for at bekæmpe den negative stress i sin egen livssituation.


Tvangstanker: Se Udviklingsforstyrrelser


Udviklingsforstyrrelser
Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i grupperne F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser og
F90-98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst.

Eksempler på sådanne forstyrrelser:

· Tale- og sprogfærdigheder. Kan blandt andet omfatte ordblindhed.
· Motoriske færdigheder. Besvær med at koordinere bevægelser.
· Autisme. Den syge lever i sin egen verden. Normal kontakt til omgivelserne eksisterer ikke.
· Aspergers syndrom. Afvigende social adfærd og interesseudfoldelse.
· Hyperaktivitet. Skifter fra den ene aktivitet til den anden, er urolig og forstyrrer andre.
· DAMP (forkortelse af engelsk diagnosebetegnelse) Har koncentrationsbesvær og motoriske (legemlige) forstyrrelser.


Vaskulær demens: Se Demens

Vrangforestillinger: Se Skizofreni

Åndssvaghed: Se Mental retardering


Se også Psykiatrifondens hjemmeside

Medicinhåndbogen

ne hjemmeside kan du finde medicin og få informationer om produkter.

Medicinhåndbogen tryk her!

På medicinhåndbogen kan du finde information om medicin og bivirkninger.

Siden virker som en opslagsbog og er tænkt som en "gør-det-selv" læge bog.
Du kan søge direkte på produktnavn eller navnet på det virksomme stof,

og alle produkter med dette specifikke stof vil fremkomme.

Spørg netdoktoren.

Medicin og - Psykiatriens ordbog ABCordbog

Slå de svære psykiatri ord op på nettet.
En ny psykiatriordbog, "Psykiatriens ABC", fra regionerne kommer til hjælp med forklaringer på de mange fagudtryk –

lige til at slå op på Internettet. Ordbogen er et led i indsatsen for at udbrede forståelse for sindslidende,

at aflive myter og at skabe overblik over psykiatrien.

Hvor kan jeg henvende mig når

Netværkscaféen har lukket ?

Nat telefonen i Thisted : alle dage kl. 24.00 – 07.00         tlf. 9917 3818

” Linjen ”  : alle dage mellem  kl. 16.00 – 23.00                   tlf. 35 36 26 00

Livslinjen : alle dage mellem  kl. 11.00 – 23.00                   tlf. 70 20 12 01

Lægevagten i  Region Nordjylland : efter kl. 16.00               tlf. 7015 0300

Angstlinjen : mandag – fredag kl. 17.00 – 23.00                  tlf. 70 20 71 70

Psykiatri Fondens Telefonrådgivning :

Mandag – fredag kl. 11.00 - 23.00  >>>>>>>>>>>>>            tlf. 39 25 25 25 og 39 20 80 61

lørdag & søndag kl. 11.00 – 19.00

Sct. Nicolai Tjenesten : alle dage kl. 2100 – 03.00               tlf. 7012 0110 (Mob.) 61 86 84 19

Du er altid velkommen til at ringe til Netværkscaféen :

Alle hverdage kl. 9.00 – 20.00

Lørdage kl. 11.00 – 15.00                                                          

Søndage kl. 13.00 – 19.00                   
  tlf. 97 91 24 14